PARTNER
Andreas Thyrring har med 8 års erfaring fra Christiansborg og Slotsholmen en indgående forståelse for dansk politik og strategisk kommunikation, som han formår at omsætte til velfunderet rådgivning af beslutningstagere på højeste niveau.
Andreas var fra juni 2018 til februar 2020 som chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg en del af Venstres ledelse og en af de nærmeste politiske rådgivere for Venstres formænd Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen. Andreas var en del af kredsen, der lagde strategien for og eksekverede Venstres kampagner til Folketinget og Europa-Parlamentet i 2019.
Inden da arbejdede Andreas fra 2015-2018 som særlig rådgiver i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor han fik et indgående kendskab til de politiske beslutnings-processer i embedsværket samt dagsordener som klima, energi og bæredygtighed.
Før da arbejdede Andreas fra 2012-2015 som politisk konsulent i Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg.
Baggrund:
Andreas er kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet i 2012. Andreas har taget en lederuddannelse ved Center for Ledelse samt kurser i strategisk kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Andreas er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet som ekstern lektor, hvor han underviser i politisk rådgivning og kommunikation.
Kontaktoplysninger: